Visuel Content Producer - MigogAalborg

Visuel Content Producer søges til MigogAalborg

 

Er du god med kamera, kan klippe video til sociale medier og har lyst til at præge et af Aalborgs største lokale medier?

MigogAalborg søger en Visuel Content Producer med solide kompetencer inden for foto og video, der kan være med til at løfte vores visuelle udtryk på især Instagram og andre sociale medier.

Du får en vigtig rolle i et medie, hvor dit indhold bliver set af mange aalborgensere hver dag, og hvor der er kort vej fra idé til handling.

Om jobbet:

Som Visuel Content Producer hos MigogAalborg kommer du til at:

– planlægge og producere visuelt content til Instagram (og senere TikTok) i samarbejde med ansvarshavende redaktør

– sætte retning for vores visuelle udtryk og omsætte idéer og historier fra byen til konkret indhold

– stå for fotodækning af by- og stemningsbilleder, events, åbninger, portrætter og udvalgte kommercielle samarbejder

– bidrage til et opdateret billedarkiv til både redaktionelle og kommercielle projekter

– producere videoindhold fra idé til færdigt produkt: optage i Aalborg, klippe/redigere og tilpasse til Reels, stories, feed m.m.

– lave sponsoreret indhold for annoncører, hvor du kombinerer kundens budskab med MigogAalborgs tone og stil

– have kontakt til samarbejdspartnere om opgaver og deadlines

– være til stede på vores kanaler, når formatet kalder på et ansigt eller en personlig fortælling

Du bliver en del af vores redaktionelle team og får ansvar for at drive de visuelle historier frem.

mellem at skrive om byens små hverdagsglæder og tackle de mere komplekse historier.

Opgaverne er alsidige, og du får rig mulighed for at finpudse dit journalistiske talent og opdage nye sider af dit sprog.

Dine kompetencer:

Vi forventer ikke, at du kan alt på topniveau, men du skal have et godt grundniveau og lyst til at udvikle dig.

Det er en fordel, hvis du kan genkende dig selv i det meste af dette:

– erfaring med at fotografere med spejlrefleks- eller systemkamera og styr på lys, komposition, fokus og skarphed

– rutine i Photoshop og/eller Lightroom, så du kan justere lys, farver, kontrast og klargøre billeder til web og sociale medier

– erfaring med video til sociale medier, hvor du kan optage brugbar video on location og klippe i fx Premiere Pro, Final Cut eller DaVinci

– forståelse for korte formater og tempo, så videoen fungerer som reel/story

– evne til at kombinere billeder, video og tekst til en sammenhængende historie

– god, levende skriftlig dansk til billedtekster, hooks og enkelt sponsorindhold, der stadig lyder som MigogAalborg

stort kendskab til Instagram og en fornemmelse for, hvad der fungerer på feed, stories og reels

– grundlæggende forståelse for forskellen på redaktionelt og kommercielt indhold, eller lyst til at lære det hurtigt

Hvem er du?

Vi ser gerne, at du:

– har drive og initiativ og selv kan komme med idéer, der passer til MigogAalborg

– trives med at være ude af huset og møde folk, butikker, restauranter og andre aktører i byen

– er udadvendt og kan få mennesker til at føle sig trygge foran kameraet

– er ansvarsbevidst og kan holde styr på dine opgaver og aftaler

– har interesse for Aalborg og lyst til at være med til at fortælle historier om byen

Du må gerne have nogle års erfaring, men vi er åbne for forskellige baggrunde, hvis du kan vise, at du har talent og relevant erfaring.

En uddannelse inden for medie, foto, multimediedesign eller lignende er et plus, men din portfolio vejer tungt.

Om MigogAalborg:

MigogAalborg er et lokalt medie med stærk forankring i Aalborg.

Vi dækker byliv, kultur, mad, events, mennesker og nyheder og har et stort og engageret publikum. Vores tone er humoristisk, skarp, aktuel, jordnær og personlig.

Vi vil gerne have, at man kan mærke menneskene bag vores indhold, og her kommer du til at spille en vigtig rolle.

Du bliver en del af et lille, dedikeret team på kontoret midt i Aalborg, med gode muligheder for sparring og samtidig frihed til at løse dine opgaver selvstændigt.

Arbejdssted og vilkår:

– fuldtidsstilling med henblik på fastansættelse

– base på vores kontor i Aalborg centrum, men en del af arbejdstiden vil foregå ude i byen

– der kan være aften- og weekendopgaver i forbindelse med events og lignende

– løn efter kvalifikationer

Sådan søger du:

Send:

– en kort ansøgning, hvor du fortæller, hvem du er, og hvorfor du passer til rollen

– CV

portfolio med relevante eksempler på video til sociale medier og fotografier (fx by, events, portrætter)

til stine@migogaalborg.dk senest 20. maj.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Stine på stine@migogaalborg.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette.

En del af noget større

MigogAalborg er en del af Min By Media A/S som også driver MigogAarhus, MigogEsbjerg, MigogOdense og MigogKbh. Vi er top 10 mediehus i Danmark med + 3.5 mio månedlige besøgende og 500.000 følgere på tværs af vores sociale kanaler.

Vi vil gerne kendes for at gøre tingene helt på vores egen måde og går altid på arbejde for at gøre en forskel, imens vi har det sjovt.

Min By Media A/S beskæftiger i dag + 30 ansatte og vores 3 Børsen Gazeller er et bevis for, at vores recept virker.  

Om Min By Media A/S

Min By Media A/S står bag de største digitale bymedier i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København.

Migog medierne er kendt for at være først med lokale nyheder og være den førende go to platform for inspiration til at bruge byen. Hver måned er vi i kontakt med 3.5 mio. danskere og vores +500.000 følgere er nogle af de mest aktive blandt alle danske medier. Vi er en stærk influencer.

Vi er en ung virksomhed med fuld fart på. Vi gør tingene på vores måde og tror på højt til loftet og plads til mennesket. 

Vi vækster hele tiden, så hvis du er tændt på at rejse med en medie virksomhed i rivende udvikling og som følger helt nye opskrifter, så hører vi meget gerne fra dig.

Min By Media står bag:

MigogDK

Læs mere

MigogAalborg

Læs mere

MigogAarhus

Læs mere

MigogEsbjerg

Læs mere

MigogOdense

Læs mere

MigogKbh

Læs mere