Salgssupporter - København
Salgssupporter til fremtidens mediehus
Har du et udpræget servicegen?
Har du flair for salg og support?
Er du vant til eller bare vild med mange bolde i luften og født med et godt overblik?
Så er du måske vores nye salgssupporter!
Vi søger en engageret Salgssupporter, der kan blive en del af vores team og bidrage til vores vækst.
Du vil spille en central rolle i at sikre, at vores salgsteam har den optimale støtte, samtidig med at du yder en førsteklasses service til vores kunder og sikre effektiv håndtering af vores aftersales processer.
Dine primære opgaver vil være:
- Håndtering af bookinger fra salgsteamet
- Opfølgning og håndtering af kampagnemateriale fra vores kunder
- Opfølgning og ajourføring af vores kommercielle produktioner i samarbejde med vores content afdelinger
- Assistere vores kampagne afdeling med såvel interne som eksterne kampagner
- Bidrage til udarbejdelse af salgsrapporter og analyser.
Vi forventer af dig, at:
- Du har erfaring fra en lignende stilling – gerne med salgs support eller kundeservice.
- Du har stærke kommunikationsevner og trives med kontakt til kunder.
- Du er struktureret, detaljeorienteret og kan bevare overblikket i en travl hverdag.
- Du er vant til at arbejde med IT-systemer som Office-pakken og CRM-systemer
- Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale – flere sprog er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder:
- Din dagligdag foregår på vort kontor centralt i København, hvorfra du servicerer vores salgsafdelinger i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København.
- En spændende og afvekslende hverdag i en af de få medievirksomheder i vækst
- En ung organisation med fart på, højt til loftet og kort vej til beslutninger
- Mulighed for at præge din egen rolle og udvikle dine kompetencer imens vi har det sjovt, for det er det hos os
- Konkurrencedygtig løn og pension samt sundhedssikring
Lyder jobbet som noget for dig?
Send os gerne en motiveret ansøgning til Campaign & Support Manager, Anja Sindahl på anja@minbymedia.dk .
Stillingen besættes hurtigst muligt og der vil blive holdt løbende samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig og ræk endelig ud til os, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Om Min By Media A/S
Min By Media A/S står bag de største digitale bymedier i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København.
Migog medierne er kendt for at være først med lokale nyheder og være den førende go to platform for inspiration til at bruge byen. Hver måned er vi i kontakt med 3.5 mio. danskere og vores +500.000 følgere er nogle af de mest aktive blandt alle danske medier. Vi er en stærk influencer.
Vi er en ung virksomhed med fuld fart på. Vi gør tingene på vores måde og tror på højt til loftet og plads til mennesket.
Vi vil gerne kendes for at gøre tingene helt på vores egen måde og går altid på arbejde for at gøre en forskel, imens vi har det sjovt.
Min By Media A/S beskæftiger i dag +30 ansatte og vores 3 Børsen Gazeller er et bevis for, at vores recept virker.