E-commerce Manager søges til Min By Media

Brænder du for e-handel, og har du en skarp forståelse for, hvordan man skaber vækst og optimerer online salg?

Min By Media A/S søger en ambitiøs og resultatorienteret E-commerce Manager, der kan eksekvere og udvikle vores ambitiøse strategi indenfor nye salgskanaler. 

Om stillingen:

Som E-commerce Manager vil du i samarbejde med den kommercielle ledelse og vores kampagne team få ansvar for at drive, optimere og udvikle vores digitale salgskanaler. Du vil arbejde strategisk og operationelt med at optimere brugeroplevelsen, øge konverteringsraten og sikre, at vi når vores salgs- og vækstmål.

Dine primære ansvarsområder:

  • Drift og udvikling af vores salgskanaler, herunder optimering af design, funktionalitet og performance.
  • Analyse af bruger og kundeadfærd samt data for at identificere vækstmuligheder.
  • Koordinering af kampagner og produktlanceringer i samarbejde med kampagneteamet.
  • Analyse og optimering af kampagner baseret på data og KPI’er.
  • Samarbejde med eksterne leverandører og partnere, herunder udviklere og platformudbydere.
  •  

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med Shopify og Klaviyo ( Fordel ) 
  • Har en stærk forståelse for digital marketing, herunder især SEO, Social, e-mail og Affiliate marketing.
  • Er analytisk og datadrevet med erfaring i værktøjer som Google Analytics og andre trackingværktøjer.
  • Har erfaring med at optimere brugeroplevelser og kunderejser.
  • Er struktureret, resultatorienteret og har en proaktiv tilgang til opgaver.
  • Har relevant erfaring inden for e-handel og marketing.

Vi tilbyder:

  • En central rolle i en virksomhed med store ambitioner inden for e-handel.
  • Mulighed for at præge og udvikle vores digitale salgsstrategi.
  • Et dynamisk og engageret team, der arbejder tæt sammen for at skabe resultater.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
  • Konkurrencedygtig løn og attraktive personalegoder.

Praktisk info

Stillingen besættes hurtigst muligt  i Aalborg eller København, begge centralt beliggende.

Samtaler afholdes løbende.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, kontakt gerne Kommerciel Direktør Peter Sindahl på 21532173.

Ansøgning samt CV modtages på peter@minbymedia.dk

Om Min By Media A/S

Min By Media A/S står bag de største digitale bymedier i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København.

Migog medierne er kendt for at være først med lokale nyheder og være den førende go to platform for inspiration til at bruge byen. Hver måned er vi i kontakt med 3.5 mio. danskere og vores +542.000 følgere er nogle af de mest aktive blandt alle danske medier. Vi er en stærk influencer.

Hertil driver og udvikler vi Hype, som er vores svar på en moderne platform for gode, lokale tilbud, Eat Out, som er Nordjyllands største restaurant festival, Cake Heaven – danmarks største kagefestival, Spot Byen og mange andre koncepter, både i drift og på vej. 

Vi er en ung virksomhed med fuld fart på. Vi gør tingene på vores måde og tror på højt til loftet og plads til mennesket. 

Vi vil gerne kendes for at gøre tingene helt på vores egen måde og går altid på arbejde for at gøre en forskel, imens vi har det sjovt. 

Min By Media A/S beskæftiger i dag +30 ansatte og vores 4 Børsen Gazeller er et bevis for, at vores recept virker.